TV der bevæger dig

Storken er landet men i fare for at dø

Den første stork i Danmark landede i går aftes i Bedsted nær Tønder, hvor den har overnattet i et træ ved kirken. Foto: Lone Elise Andersen/storkene.dk

Den første stork er landet i Danmark. Lørdag slog en stork sig ned i Bedsted nær Tønder, hvor den søndag er set ved kirken.

De sidste ti år er storkene kommet tidligere og tidligere. Årsagen er det milde vejr. Mange storke overvintrer ikke længere i Afrika men i Sydeuropa.

Jess Frederiksen, fmd., storkene.dk

Den første stork i Danmark landede i går aftes i Bedsted nær Tønder, hvor den har overnattet i et træ ved kirken. Søndag formiddag sad den stadig i træet, hvor Lone Elise Andersen tog et billede af den frysende fugl.

Det er ifølge storkene.dk ikke uventet, der kommer storke nu. Allerede i slutningen af januar ankom de første storke til Slesvig-Holsten, og lige nu opholder der sig mellem 30-40 storke lige syd for grænsen. 

Læs også Storkevenner er klar til at tage imod Annika og Tommy

- De seneste ti år er storkene kommet tidligere og tidligere. Årsagen er det milde vejr. Mange storke overvintrer ikke længere i Afrika men i Sydeuropa, hvor især Portugal og Spanien er yndede overvintringssteder. Det betyder, de kun skal flyve i en til to uger og ikke i cirka seks uger for at komme op til os, siger Jess Frederiksen fra storkene.dk til TV SYD.

Kulden forhindrer storken i at finde føde
Selvom kalenderen om få dage siger marts måned og dermed forår, så er det meget koldt, så storken har med stor sandsynlighed brug for hjælp til at finde føde.

Jeg er sikker på den fryser. Det er en fugl, som ikke overlever særligt godt i kulde, og den har sikkert svært ved at finde føde.

Jess Frederiksen, fmd., storkene.dk

- Jeg er sikker på, den fryser. Det er en fugl, som ikke overlever særligt godt i kulde, og den har sikkert svært ved at finde føde, siger Jess Frederiksen.

Han fortæller, at man meget gerne må lægge føde ud til den i form af ferske fisk, pålægsrester eller, hvis nogen har adgang til daggamle kyllinger, vil det også være en lækkerbisken for storken.

- Man skal blot forsøge at kaste lidt mad ud på jorden i nærheden af, hvor man har set den sidde, siger Jess Frederiksen.

Man må også meget gerne kontakte storkene.dk for råd og vejledning. De kan kontaktes enten via mail på storkene_dk@yahoo.dk, eller man kan ringe direkte til Jess Frederiksen på mobil: 24 66 66 58.

Læs også Farvel og på gensyn til Alfred – en stærk storkeunge

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden