Storken gylper, så ungen kan blive stor og stærk

Efter en hård start på livet har storkeungen det bedre nu, og den får rigeligt med mad.

Desto mere storkene Tommy og Annika gylper desto bedre.

Sådan lyder det fra Mogens Lange fra Storkene.dk. Han fortæller, at det går fremad med den anden unge i reden i Smedager. Som bekendt døde den første unge af kulde, mens den anden unge indtil videre har overlevet det regnfulde vejr.

- De gylper løbende mad op til ungen. Storkene vil gå efter firben og snoge, men det er for store dyr til de små unger, så derfor kan vi se, at de lige nu mere går efter insekter, larver og regnorme. Så spiser de dem og gylper det op, siger Mogens Lange til TV SYD. 

Se storken gylpe mad op her. 
Video: TV SYD/Storkene.dk

- Nogle gange, når de gylper maden op, spiser de det igen. Det er, hvis maden ikke er nedbrudt i tilpasse mængder. Så får maden lige en tur igennem mavesyren igen. Og hvis der ikke bliver spist op, så kan de også spise det igen, for at maden ikke går til spilde. Derudover kan de også godt lide bare at rydde op i reden, så den ikke bliver uhumsk, forklarer Mogens Lange.

Der går formentlig ikke længe, for der kommer mere gang i reden. Storkene.dk forventer, at næste æg i reden i Smedager klækker indenfor det næste døgn.