Storkeunge død af infektion

En af de tre unger i TV-storkereden i Smedager er død efter en infektion i halsen.

Storkeparret i Smedager har mistet endnu en unge. Den døde natten til lørdag af en infektion i halsen.

- Vi var ellers i gang med at forberede en penicillin-kur til den, men det nåede vi desværre ikke, siger Jess Frederiksen fra storkene.dk.

Ungen havde først sagt mærkelige lyde, og der var derfor mistanke om, at der sad noget fast i halsen på den. Men efter et dyrlægebesøg var dommen en virus, som den desværre ikke overlevede.

Der er nu to levende unger tilbage i reden. Den døde unge forventes at blive smidt ud af reden i løbet af lørdagen.

Helbreddet hos storkefar Tommy halter også lidt, eftersom han har en infektion i benet. Han får derfor antibiotika i øjeblikket.

Følg storkene live her.