Storkeungen er en pige - hvad synes du, hun skal hedde?

Så er kønnet på storkeungen fra Smedager blevet bestemt, og det er en hun - nu skal den bare have et navn.

For nogle uger siden blev storkeungen i Smedager ringmærket. I samme omgang blev der taget en fjerprøve, der blev sendt afsted til DNA-test, så kønnet kunne blive bestemt.

- Nu er resultatet fra Smedager kommet. Den lille sejlivede unge er nemlig en hun, siger Jess Frederiksen fra Storkene. dk, til TV SYD.

Men skal den lille nye guldklump hedde Frida, Astrid, Sigrid eller noget helt andet? Det er op til jer. Giv dit bud på, hvad storkeungen skal hedde på https://www.facebook.com/tvsyd/