Storkeungen skal have ring på efter ”annus horribilis”

Den overlevende storkeunge skal på lørdag ringmærkes. Det sker efter et svært forår for storkefamilien.

- Det har været et "annus horribilis" hos storkefamilien, skriver Jess Frederiksen fra storkene.dk til TV SYD. Stort set alt, der kunne gå galt, er gået galt.

- Den eneste og noget ringe trøst er, at det er ligeså slemt i storkerederne i Slesvig Holsten. Her er mange storkereder forladte efter at alle unger er døde. 

Hanstorken Tommy har også haft problemer, men en lang antibiotika-kur og smertestillende medicin har taget toppen af smerterne i benet.

- Det vides dog endnu ikke, om han kommer sig nok til at undgår en operation, notere Jess Frederiksen.

Hvis det bliver nødvendigt med operation, vil den vente til ungen er fløjet fra reden – for ikke at forstyrre for meget i familielivet, noterer han.

Du kan hver dage følge livet i storkereden i Smedager på TV SYD+.