TV der bevæger dig

Stormen Urd buldrede løs - men ingen kom til skade

Stormen tog sig "kærligt" af det her busskur i Løjt ved Aabenraa. Foto: Jan Køpke Christensen

Tønders juletræ ligger på en af julehytterne. Det er en af aftenens mange væltede træer, som Urd har efterladt sig. Foto: Brand og Redning Sønderjylland.

1 af 2

Stormen Urd er tidlig tirsdag morgen ved at miste pusten - men buldrede mandag aften hen over Syd- og Sønderjylland. Ingen er kommet til skade.

Syd – og Sønderjyllands Politi har tirsdag morgen klokken 06 registreret 31 hændelser, som følge af stormen Urd. Det drejer sig om væltede træer, nedrevne el-ledninger, forfløjne tagsten og juletræer.

- Det er kun materielle skader. Ingen er kommet noget til, selvom der var tale om meget kraftige vindstød i aftes og nat, siger vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Læs også Trafikken glider glat tirsdag morgen trods stormen

En lignende melding kommer fra Sydøstjyllands Politi, der har været involveret i omkring 30 mindre sager som følge af stormen. 

- Det mest dramatiske har været væltede træer. Her til morgen skal trafikanterne - især på de mindre veje - være opmærksom på, at der kan ligge træer og store grene på kørebanen, som kan være svære at se i mørket, siger vagtchef Svend Pedersen, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

Læs også Politiet stopper stormberedskab

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu