Storsvindler varetægtsfængslet i fire uger

En 21-årig mand er lørdag er ved et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet fire uger. Han er mistænkt for at stå bag en lang række svindelsager, heriblandt tyveriet af en BMW fra Bredsten.

En mand på Fyn blev natten til lørdag anholdt i en stjålet BMW og lørdag fremstillet i grundlovsforhør i Aalborg. Politiet i Nordjylland mistænker ham for at stå bag de mange svindel-sager, der har plaget det meste af Jylland.

- Vi har sigtet en 21-årig mand fra Hobro-egnen for 41 forhold af bedrageri til en samlet værdi af tre millioner kroner. Manden har erkendt størstedelen af forholdene, siger Politikommissær i Nordjyllands Politi, Michael Østergaard, til TV SYD.

En af dem, det er gået ud over, er Thyge Bonde Christensen fra Bredsten. Han fik franarret sin BMW til en værdi af 345.000 kroner i tirsdags. Det er dog ikke den samme BMW, som den 21-årige mand blev anholdt i på Fyn.