TV der bevæger dig

Stort gymnastikshow går live på nettet

00:46

Hellebjerg Idrætsefterskole fra Juelsminde deltager tirsdag i den store gymnastikopvisning i Forum Horsens. Her er de under indmarchen. Video: Peter Elgaard

Når over 2000 efterskoleelever tirsdag eftermiddag og aften samles til opvisning i Horsens, så bliver det for første gang sendt live på nettet.

2329 efterskoleelever fylder tirsdag eftermiddag og aften Forum Horsens til en stor gymnastikopvisning.

Hele vinteren har efterskolerne forberedt sig på netop denne dag, og i alt 12 efterskoler fra Sydøstjylland deltager.

Hvert år trækker opvisningen et meget stort publikum til, især i form af elevernes forældre og bedsteforældre, og det er efterhånden svært at finde plads til så mange mennesker.

Men i år har efterskolerne valgt at give alle en mulighed for at se, hvad eleverne har lært.

For første gang bliver opvisningen nemlig streamet live til nettet fra begyndelsen klokken 15 til afslutningen klokken 22. 

Livetransmissionen kan følges direkte på Youtube.

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden