Stort kalk-uheld: Sådan så det ud

Tirsdag eftermiddag gik en læsning af kalk på en lastbil i Vejle Havn galt, og en enorm støvsky af fem til seks tons kalk blev spredt i luften.

Det lignede næsten juleaften, da en læsning af kalk tirsdag eftermiddag gik galt på Vejle Havn.

KLIK og se mere tv fra på http://localeyes.dk

Fem til seks ton kalk blev spredt rundt i området, og det betød at mange biler blev så hvide som ved et gedigent snevejr.

Men det var absolut ikke lige så fredeligt som sne. Politiet gik tirsdag aften ud på Twitter med beskeden om, at kalken kunne være ætsende, hvis man kom i kontakt med den.

Uheldet skete hos Faxe Kalk på Nordkajen kort efter klokken 15:30.

? Vi var ved at læsse en lastbil, da en gummi-membran gik løs. Det betød, at kalken kom ud over lastbilen, og i alt mellem tre og syv tons kalk slap ud. Det reagerer med vand, og det ser voldsomt ud, men nok vand stopper reaktionen igen, siger formand på Faxe Kalk Vejle, Niels-Erik Christensen til Vejle Amts Folkeblad.