Stort oprydningsarbejde efter brand

4.000 kvadratmeter lagt i ruiner efter gårsdagens brand hos Scandi Sleep i Horsens.

Branden lagde 4.000 kvadratmeter lager i ruiner, så det var de store entreprenør-maskiner, der var i gang i dag.

Der er stadig nedstyrtningsfare i store dele af fabrikken, så det er ikke alle steder, de 70 medarbejdere kan færdes. Det har ingeniører og brandmyndighederne i dag slået fast.

Alligevel er noget af produktionen allerede i gang, erfarer TV SYD.

Ledelsen ville i dag ikke fortælle noget om, hvilke konsekvenser branden får for medarbejderne, men blot at nogle medarbejdere foreløbigt er sendt hjem.