Stort overskud hos Sydbank

Sydbank kunne i dag offentliggøre deres halvårlige regnskab med stor tilfredshed fra ledelsen.

596 mio. kroner. Så meget lyder overskuddet i Sydbank, da de i dag fremlagde deres regnskab for 1. halvår 2010.

Resultatet fik smilene frem hos Sydbanks ledelse, der er tilfredse med overskuddet, ikke mindst set i lyset af den økonomiske krise, der stadig har fat i dele af finanssektoren.

Banken kan i øvrigt også melde om en fordobling af nye kunder i forhold til tidligere regnskaber.

Forventningerne til basisresultatet før nedskrivninger for hele 2010 fastholdes på 1,9-2,1 mia. kr.