Straksdom på to år og tre måneder

Gerningsmanden til et væbnet røveri mod Sydbank på Jagtvej i Esbjerg 20. marts er idømt to år og tre måneders fængsel.

Han blev anholdt tirsdag i et sommerhus i Sønderby på Sydals.

Under grundlovsforhør onsdag erkendte manden forbrydelsen, hvilket betød, at han blev dømt i umiddelbart forlængelse af grundlovsforhøret.

I sommerhuset fandt efterforskerne foruden andre koster langt størstedelen af udbyttet fra røveriet.

Den stjålne sorte sedan, som blev efterlyst i forbindelse med røveriet, holdt parkeret udenfor sommerhuset.

Ved anholdelsen var gerningsmanden i besiddelse af 31,6 gram amfetamin.

Pistolen, der blev brugt under røveriet, var en attrap-pistol.

Udbyttet af røveriet var magert, da en farvepatron sprang og farvede pengene røde.