Street Art sætter spor i byen

En gruppe danske og udenlandske kunstnere har skabt en række kunstværker rundt på murene i det indre Horsens. Og på Torvet er der skabet en interaktiv gynge-installation.

De mange typer Street Art er målet for en tur, som projektet Levende KulturSpor arrangerer i Horsens næste torsdag.

Turen er en del af projektet, som Horsens, Silkeborg, Viborg og Randers Kommuner har lavet under navnet Kulturregion Østjysk Vækstbånd.

Kommunerne har lavet en fire-årig kulturaftale med Kulturministeriet. Levende KulturSpor er et samarbejde mellem kommunernes naturskoler og museer om anderledes formidling af kultur- og naturhistorier i landskabet.

På turen besøges de moderne gavlmalerier, som kunstnerne og elever fra Billedskolen i Horsens har skabt. Bl.a. et nyt gavlmaleri i Kippervig - udførst af den spanske kunstner, SAM3.

Også pizzeriaet på Teatertorvet har fået kunst. Nemlig et spejlbillede af facaden, så det ser ud, som om der er to pizzeriaer.

Flere steder i byen er der opstillet installationer. Bl.a. på Torvet, hvoren interaktiv gynge-installation udfordrer horsensianerne.

Kunsthistorikeren Julie Horne Møller, Horsens Kunstmuseum, og kulturhistorikeren Anders Horsbøl NIelsen, Horsens Museum, guider turen. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Horsens Kommune, Art Rebels, MÆRK Byen, Horsetown Collective og Østjysk Vækstbånd.