Strejke giver fyringer på Kohberg

Omkring 40 pakkeriarbejdere er blevet fyret, efter at bagerne på Kohberg i Bolderslev har nedlagt arbejdet.

Pakkeriarbejdere på Kohberg i Haderslev er blevet fyret torsdag morgen, efter at 35 bagere gik i overenskomststridig strejke onsdag eftermiddag.

Kohberg ønsker ikke at udtale sig, men skriver i stedet på sin hjemmeside, at på grund af strejken:

"(...)har ledelsen desværre været nødsaget til at opsige ca. 40 pakkeriarbejdere efter Fødevareoverenskomstens §24,C,1, der omhandler ?Bortfald af opsigelsesvarsel ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning."

Kohberg skriver på sin hjemmeside, at virksomheden vil kontakte de fyrede medarbejdere og genansætte dem, når strejken er slut.

Medarbejdernes fagforbund NNF vil ikke udtale sig om sagen, men oplyser, at de holder løbende møder med virksomheden og medarbejderne.