Student efter fire år på gymnasiet

Årets første student på Esbjerg Gymnasium blev Maria Thomassen. Hun fik 10 i psykologi. Herfter kunne hun få blomster af rektor og endelig få huen med det røde bånd på.

Maria á Norði Thomassen har været fire år om, at gennemføre en almen gymnasieuddannelse fordi hun har gået på en særlig talentordning.

Samtidigt med gymnasiet har hun gået på teaterlinien på Esbjerg Kulturskole.

De andre skolefag har været spredt ud over tre år i 2.G, 3.G og 4.G i stedet for to år.

Som årets første student, fik hun lov til at hejse skolens flag.

- Det er er fedt og lidt uvirkeligt. Der går nok lidt tid inden jeg helt fatter at det er overstået.

Ved at tage Teater Grundkursus og gymnasiet på fire år kunne jeg bedre få tid til det hele. På den måde har jeg kunnet fokusere rigtigt meget på teater og på gymnasiet samtidigt.

Jeg synes det er en fed mulighed, at man kan få lov til det.

Efter sommerferien skal Maria á Norði Thomassen arbejde og spare sammen til et højskoleophold, fortæller hun til TV SYD.

Sune Hother Petersen er koordinator for de særlige forløb på Esbjerg Gymnasium.

- Vi vil gerne skabe gode rammer for vore studerende. Vi har 25 eliteidrætselever og elever der går på kulturskolen. Vi ved godt, at de er pressede, så det med forlængede forløb det er rigtigt vigtigt.

- De elever der går på de her særlige forløb, de klarer sig bedre end vores almindelige elever i gennemsnit. Det kan nok takke de her særlige forløb og forlænget uddannelsestid for.

Eleverne fra kulturskolen er også med til, at påvirke kulturen på Esbjerg Gymnasium på en positiv måde, fortæller Sune Hother Petersen.

Hør Maria á Norði Thomassen og Sune Hother Petersen fortælle om de særlige gynmasieforløb.