Studerende lærer om arkæologi i jernalderhuse

Undervisning af skolebørn begyndte i denne uge i Vingsted. Men nogle af de første til at modtage undervisning er dog lærerstuderende.

Jernaldermiljøet i Vingsted er netop gået i gang med årets undervisning. I løbet af sæsonen forventes godt 5.000 skolebørn at modtage undervisning i jernalderhusene.

Men torsdag og fredag i denne uge er de studerendes gennemsnitsalderen hævet betragteligt. En gruppe af danske og internationale lærerstuderende på UC Syd er på overnatningstur.

quote

Man er totalt koblet af fra alting. Vi har ingen elektronik, sukker eller kaffe. Eleverne lytter måske mere til os, når vi fortæller, at vi selv har prøvet det.

Jesper Albrechtsen, lærerstuderende, Kværs

- Det er en anderledes undervisningsform med en mere praktisk tilgang. Der er både tid til at flette en kurv og gå i dybden med tingene, siger kommunikations- og formidlingschef på VejleMuseerne, Rikke Hedman, til TV SYD.

De studerende har overnattet i de kolde jernalderhuse og har lært om jernalderliv med grød og suppe, malkning og værkstedsarbejde.

quote

Det er en anderledes, mere praktisk undervisningsform. Der er både tid til at flette en kurv og gå i dybden med tingene.

Rikke Hedman, kommunikations- og formidlingschef, VejleMuseerne

- Man er totalt koblet af fra alting. Vi har ingen elektronik, sukker eller kaffe, hvilket nogle mener, er et relativt stort problem. Eleverne lytter måske mere til os, når vi fortæller, at vi selv har prøvet det, fortæller lærerstuderende Jesper Albrechtsen fra Kværs ved Gråsten.

Overnatningen og undervisningen i jernalderhusene skal give de studerende praktisk og pædagogisk inspiration til deres kommende undervisning. Erfaringerne fra opholdet i jernalderhusene skal bruges til et undervisningsforløb i arkæologi for 5.-6. klasser på Museum Sønderjylland.