Styrt skal undgås

Bagmanden for de danske Giro d'Italia-ruter har nærstuderet hollandsk styrthelvede, før han planlagde løbet.

Da Giro d'Italia startede i Holland i 2010, var det svært at få overblik på tv-billederne, fordi rytterne styrtede til højre og venstre hele vejen fra Amsterdam til Middelburg.
Det vil de danske arrangører forsøge at undgå, og derfor har Alex Pedersen, som står bag den danske rutelægning, nærstuderet det hollandske eksempel.

Undgår bump

- Derfor har vi bestræbt os på at finde nogle ruter, hvor der ikke er så mange rundkørsler, trafikøer og bump, siger Alex Pedersen.
En del af forklaringen på de mange styrt i Holland var imidlertid nervøsitet, og det kan danskeren ikke ændre på, siger Alex Pedersen.

Meget nervøst

Rutechefen venter, at Giroens start i Danmark kan blive lidt som i Touren i år, hvor mange hold vil forsøge at holde deres kaptajner fremme for at undgå styrt. Netop det kostede en masse ture i asfalten.
- Jeg tror, det bliver meget nervøst, fordi de er så bange for at tabe tid allerede på anden etape, så holdene vil virkelig forsøge at kontrollere løbet og holde deres stjerner fremme.