Succes-instruktør vil filme i Sønder Omme

Filminstruktøren bag succes-film som "Mænd der hader kvinder" og "Drømmen", Niels Arden Oplev, dropper USA for at filme i - Sdr. Omme. Det skriver Politiken.

Bogen bag filmen

Niels Arden Oplev tager nu fat i romanen, "Kapgang", som en anden instruktør og skuespiller, Morten Kirkskov har skrevet.
Morten Kirkskov er født i Sdr. Omme i 1963, og romanen Kapgang er en slags erindringer fra barndommen i Sdr. Omme. Bogen udkommer på fredag.

Porno og partnerbytte i Sdr. Omme

Hovedpersonen er den 13-årige dreng Martin, der mister sin mor til kræften og skal finde sig til rette som pubertetsdreng, mens hans familie bryder sammen omkring ham.
Samtidig ændrer tiden sig, og porno, partnerbytte og seksuel frigørelse rammer den lille flække.

Premiere til næste år

Morten Kirkskov har modelleret historien over sit eget liv i Sdr. Omme, men ændret personer og handlinger.Filmen får tidligst premiere i efteråret 2011.