Sun-Air? Her går det godt

Sun-Air i Billund har præsenteret et af de bedste regnskaber nogensinde.

Overskuddet i det netop offentliggjorte regnskab var sidste år 28,1 mio. kr. før skat.

- Vi har har haft en positiv udvikling i samtlige af selskabets afdelinger. Det gælder ruteflyvning, charterflyvning, internationalt flysalg og flyleasing og handel med reservedele samtidig med, at vores flyværksted også har tjent penge, siger Kristian Tvergaard, kommerciel direktør i Sun-Air, til Vejle Amts Folkeblad.

Sun Air har ruter fra Billund til Bergen, Bruxelles, Düsseldorf, London, Manchester, München, Oslo og Stockholm.