TV der bevæger dig

Sun-Air satser på rige forretningsfolk

Sådan ser det nye jetfly (det er altså det i baggrunden...!) ud. (Foto fra Joinjet)

Kabinen i det nye luksusjetfly. (Foto fra Joinjet)

Kristoffer sundberg - generationsskiftet i Sun-Air er igang. (Foto fra Joinjet)

1 af 3

Sun-Air of Scandinavia har købet et luksus-jetfly tl 50 mio. kr. og vil satse på at flyve med rige forretningsfolk.

Billund-selskabet har investeret i et jetfly af typen Hawker 800 XP til godt 50 millioner kroner. Samtidig har den 25-årige luftkaptajn

Kristoffer Sundberg, søn af Niels Sundberg, luftkaptajn og indehaver af Sun-Air, fået ansvaret for charterselskabet, skriver Vejle Amts Folkeblad mandag.

Det er første skridt af et generationsskifte, og charterafdelingen skal fremover markedsføres i selskabet JoinJet.

Eksklusivtl og miljøvenligt

- Joinjet har som det første flyselskab i Norden anskaffet sig en Hawker 800 XP med de brændstofbesparende winglets, der er en af de mest eksklusive og miljøvenlige flytyper på markedet. Vi har i lang tid ligget i Superligaen, når det gælder flyvning af grupper på op til 32 personer, siger Kristoffer Sundberg.

- Vi har investeret de mange millioner kroner i det nye jetfly, fordi vi har mange forespørgsler på flyvninger for danske erhvervsfolk, der skal hurtigt fra A til B i Europa.Som eksempel kan danske erhvervsfolk nå at besøge tre forretningsforbindelser forskellige steder i Europa på en enkelt arbejdsdag.

40 mio. kr. i omsætning

Ifølge Kristoffer Sundberg omsatte charterafdelingen i det seneste regnskabsår for knap 40 millioner kroner.
Han nævner, at det nye business-jetfly ikke kun skal lette og lande fra Billund Lufthavn.

Ny-rige russere

- Billund er selskabets hovedsæde. Men jeg forestiller mig, at flyet kommer til at lette og lande fra russiske lufthavne, siger Kristoffer Sundberg. Nyrige russere er blandt selskabets store erhvervskunder.

- Mange nyrige russere chartrer os i dag til at flyve, når de skal på forretningsrejser. Og når de skal på ferie i Sydfrankrig, Italien eller Spanien, siger Kristoffer Sundberg.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden