Superliga-målmand til FC Fredericia

FC Fredericia har sagt farvel til målmand Jeppe Højbjerg, der er tilbage i Esbjerg fB. Derfor har FC Fredericia sikret sig 32-årige Thomas Mikkelsen, der senest spillede i konkursramte FC Vestsjælland.

Thomas Mikkelsen har siden 2009 været i FC Vestsjælland.

I sin tid i FC Vestsjælland var Thomas Mikkelsen en af de bærende spillere. Han var med til at rykke op i superligaen og var den eneste i truppen, der spillede alle kampene i den bedste danske række for klubben. Et af højdepunkterne for Thomas Mikkelsen i FC Vestsjælland var sidste år, hvor han spillede pokalfinale mod FC København.

Thomas Mikkelsen har skrevet en kontrakt med FC Fredericia, som løber frem til 30.06.2017.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.