Supermarkeder har brug for køling. Det klarer Danfoss

Danfoss har netop købt en hollandsk virksomhed, der har speciale i køling af fødevarer.

Købet styrker Danfoss indenfor overvågning og styring af kølesystemer i eksempelvis supermarkeder.

- De færreste tænker nok over det, men et supermarked er faktisk et meget komplekst system med forskellige køle- og varmeinstallationer. Jo mere intelligent, man kan styre installationerne i supermarkederne, jo bedre muligheder giver vi vores kunder for at optimere og spare energi, siger Henrik Schurmann, der er chef for supermarkedsområdet hos Danfoss’ køleforretning.

Det hollandske firma hedder Advitronic Engineerin. Det er et lille software firma. Danfoss vil ikke ud med prisen.