TV der bevæger dig

Supersygehus rejser sig

Rejsegilde på fase 2 af supersygehuset i Aabenraa - om et år rykker de første patienter ind. Foto: Lukas Mæng, TV SYD

Om et år flytter de første patienter ind i en splinterny bygning med en-sengs-stuer med eget bad og toilet

Nu kan både patienter, ansatte og politikere skimte en slutdato på det kæmpestore byggeri at et supersygehus i Aabenraa. 

Sygehuset kommer til at koste i alt 1,2 milliarder kroner - fase et er taget i brug, og fredag var der rejsegilde på fase to, der skal huse en ny sengebygning, bestående af 120 plejeenheder, 13 intensivstuer og 38 ambulatorier.

Samtlige stuer bliver en-sengsstuer med eget bad og toilet.

Prisen for fase to bliver godt 720 millioner kroner, og de første patienter skal efter planen flytte ind i de nye faciliteter til januar 2020.

Regionsrådsformand Stephanie Lose glæder sig over byggeriet:

- Her vil sønderjyderne blive mødt af specialister og få den bedste behandling døgnet rundt, hvis de bliver akut syge, siger Stephanie Lose til TV SYD. 

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App