TV der bevæger dig

Sur smiley til beskidt Bilka

Bilka i Kolding har igen problemer med rengøringen. Denne gang i deres bistro.

Et decemberbesøg i bistroen i Bilka Kolding har nu givet en sur smiley og en 20.000 kroners bøde.

Det var både rengøring og varme rejer, der var årsag til, at bistroen i Bilka den første december fik en sur smiley og en bøde af Fødevarestyrelsen. Det skriver ugeavisen.dk.

Flere færdiglavede salater med rejer stod i en alt for høj temperatur, og i opvaskemaskinen var der både skimmel og snavs.

"I køkkenet opbevares en på dagen leveret palle, hvor flere kasser er fyldt op med "ready to go"-salater med kylling og rejer. Rumtemperaturen i køkkenet måles til 17,2 grader celcius." Sådan skrev Fødevarestyrelsen i sin rapport til Bilka og fortsætter:

"Virksomheden fremstår generelt rodet og mangelfuldt rengjort. Det er decideret beskidt i opvaskemaskiner, på gulv under opvaskemaskiner, i fryserum, i båndsteger, i friture, i køleskuffer. Køleriste i kølerum var beskidte med sorte belægninger og kølerister i smørrebrøds-kølemontre fremstod beskidte og fyldt med støv. I flere håndvaske var der belægninger med indtørret snavs rundt om hanerne."

Pressechef hos Dansk Supermarked, Mads Hvidtved Grand siger, at de ikke er enige i Fødevarestyrelsens vurdering, men har taget det til efterretning, og vil bringe sagerne i orden.

Tidligere har vi her på TV SYD fortalt om beskidte kølediske i Bilka Kolding.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden