TV der bevæger dig

Svage elever lades i stikken

12:47

En gruppe elever er ladt i stikken, efter Hansenberg i Kolding har valgt at afslutte et specialforløb før tid.

1 af 2

En gruppe svage elever med specielle behov går på et særligt tilrettelagt forløb på den tekniske skole Hansenberg i Kolding. Men dét forløb er blevet afbrudt kun seks uger efter det er startet op.

En gruppe bogligt svage elever med ADHD, læsevanskeligheder og andre særlige behov er i øjeblikket tilmeldt et specielt 20-uger langt grundforløb på den tekniske skole Hansenberg i Kolding. Men allerede efter bare seks uger er kurset blevet afbrudt. For de svage elever betyder det, at de nu skal sluses over på skolens ordinære forløb.

Det får store konsekvenser for Theis Dam. Han drømmer om at tage en uddannelse som elektriker, men skolen har aldrig været hans rette element. Han er ordblind og fået diagnosen ADHD, så Hansenbergs Fleksible Grundforløb var det helt rigtige for ham.

- Det har været rigtig godt. Det er det jeg har brug for, siger han.

Men det fleksible grundforløb er kommet i problemer kun seks uger efter opstarten. Der er nemlig for få elever på forløbet og derfor laver skolen nu om på det.

Egentlig skulle forløbet fortsætte året ud, men i stedet skal eleverne nu sluses over de almindelige grundforløb.

- Det er demotiverende. Hvis vi havde vidst det, så havde vi nok valgt en anden løsning, siger Lene Dam, der er mor til Theis.

Hun håber, at skolen vil genoverveje beslutningen.

- Det er kun et 20-ugers forløb, så man ku godt forvente, at det kunne køre færdigt, især når det drejer sig om de svageste elever, siger hun.

For Theis Dam er forløbet rigtig vigtigt, hvis han skal gennemføre en uddannelse.

- Lige nu er det vigtigt for mig, for jeg har ikke fået hjælp for min ordblindhed før nu.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden