Se billederne: Svend Anker fangede Kronprinsen under ironman

Lokal fotograf fangede Kronprins Frederik, da han i 2013 pludselig dukkede op som deltager i halv ironman i Jels.

Svend Anker Iversen fra Haderslev har taget TV SYDs opfordring om at dele sin oplevelse med Kronprinsen alvorligt. Her deler han sin personlige oplevelse med Kronprins Frederik, som fandt sted en juni-dag i 2013.

Årets halve ironman i Jels blev pludselig et tilløbsstykke af de store, da Kronprins Frederik uventet dukkede op for at deltage. 

- Jeg var i Jels for at tage billeder af deltagere fra Haderslev Tri 2000. og så havde jeg også fået et tip fra min gamle løbemakker Ib Stokkebye om, at kronprinsen deltog i stævnet, fortæller Svend Anker Iversen til TV SYD.

Han er ivrig amatørfotograf og har iøvrigt selv tidligere dyrket triatlon og ekstremløb.

Han har taget sportsbilleder i gennem mange år, bl.a som fast fotograf for Sønderjyske Fodbold, hvor han er til stede ved alle hjemmekampe. Han er også fast fotograf ved Vesterskovsløbet og til alle kampe i håndbold, hvor hans børnebørn deltager.

Distancen på en halv ironman er 1900 m svømning, 88 km cykling og 21 km løb.

Halv ironman

  • 1900 m svømning
  • 88 km cykling
  • 21 km løb

Kronprinsen gennemførte distancen i 5:01 timer, hvilket rakte til en samlet placering som nummer 49 ud af 258 deltagere. Vinderen gennemførte distancen en halv time hurtigere i tiden 4:31 timer. Se hele resultattavlen her.

Øverst i artiklen kan du se Svend Anker Iversens billeder.

TV SYD takker for bidraget til tidslinjen om Kronprins Frederiks liv med syd- og sønderjyderne.

Hvis du selv har billeder fra dit møde med Frederik, kan du uploade dem her sammen med en beskrivelse af episoden.