Svin opdrættet helt uden antibiotika er et hit

Der er penge at tjene på svin, der er opdrættet helt uden brug af antibiotika. Derfor leverer flere syd- og sønderjyske bønder nu til et nyt selskab.

Svinekød fra grise opdrættet helt uden brug af antibiotika hitter hos både forbrugere og producenter.

Derfor omlægger flere og flere svindebønder i TV SYDs sendeområde til produktion, hvor grisene ikke får antibiotika.

Når engang grisene skal på spisebordet, bliver de solgt af et nyt sønderjysk firma. Wiking Meat. De har set potentialet i et marked uden antibiotika.

quote

Det er netop vigtigt, fordi samfundet og forbrugerne har brug for produkter, der ikke gør os syge.

Ingo Waltersheid, Direktør, Wiking Meat

Alt svinekød der sælges i Danmark skal være uden rester af antibiotika. Derfor bliver svinene først slagtet, når medicinen er ude af kroppen. Men det er nyt at grisene nu lever helt uden antibiotika.

- Det er netop vigtigt, fordi samfundet og forbrugerne har brug for produkter, der ikke gør os syge, siger direktør i Wiking Meat, Ingo Waltersheid, til TV SYD.

Firmaet opkøber grisene efter slagtning og vil sælge det til blandt andet supermarkeder. 75% af de penge, de tjener på at sælge kødet videre går tilbage til leverandøren. Det motiverer opdrætterne.

- Det er jo ingen hemmelighed at økonomien i dansk svineproduktion ikke er for god. Så her har vi en mulighed for at få lidt ekstra for det ekstra arbejde, vi gør. Vi håber selvfølgelig på, at vi i sidste ende får et godt økonomisk afkast af det - også selvom produktionsprisen er højere, siger griseopdrætter, Henning Jakobsen.

Han er en af de indtil nu syv sønderjyske griseopdrættere, der leverer til Wiking Meat.