TV der bevæger dig

Svindel med Kähler jubilæumsvaser sender kvinde i fængsel

Foto: Colourbox

21-årig kvinde fra Aabenraa er idømt tre måneders ubetinget fængsel for internetbedragerier.

Retten i Sønderborg har tirsdag afsagt dom over en 21-årig kvinde fra Aabenraa.

Den 21-årige kvinde havde i ikke mindre end 27 tilfælde begået bedrageri over for andre privatpersoner via køb- og salgsgrupper på Facebook, hvor hun satte varer til salg. Det oplyser Syd og Sønderjyllands Politi.

Disse varer var bl.a. den efterspurgte Kähler jubilæumsvase og andre kendte mærkevarer. Selv om køberne betalte med bankoverførsel eller Mobile Pay, kom varerne kom dog aldrig frem, og som regel blokerede den dømte kvinde herefter køberne på de sociale medier, så de ikke længere kunne kontakte hende og reklamere over de manglende varer.

I alt snød den dømte kvinde 27 personer for et samlet beløb på lidt mere end 11.000 kr. Retten fandt den unge kvinde skyldig efter anklageskriftet og idømte hende tre måneders ubetinget fængsel.

-Sagen er desværre et godt eksempel på, at man bør se sig for, når man køber varer på internettet, måske især ved køb hos andre privatpersoner. I denne sag havde den 21-årige kvinde forsøgt at skjule sin identitet bag et større antal falske profiler, som hun udbød varerne til salg under. Men ud fra pengesporene fra bl.a. bankoverførslerne lykkedes det alligevel at finde frem til kvinden og stille hende til regnskab for de mange bedragerier. Dommen viser også, at domstolene ikke ser med milde øjne på internetbedrageri med en så systematisk karakter, som i denne sag. Det fortæller Senioranklager Lars Viereck.

Den 21-årige kvinde valgte i øvrigt at udeblive fra begge retsmøder i sagen, muligvis for ikke at blive konfronteret med de mange mennesker, som hun havde snydt. De var nemlig indkaldt som vidner. Sagen blev derfor gennemført uden hendes tilstedeværelse.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden