TV der bevæger dig

Svindlere tog fusen på alle

03:05

Svindler-parret havde en forkærlighed for bondegårdsferie.

1 af 2

Med overbevisende opførsel og gode forklaringer er det i stor stil lykkes et par at svindle Bed and Breakfast-indehavere over hele landet.

I Højer kom bekendtskabet til at koste Vivi Paulsen næsten 22.000 kroner. Hun driver Hohenwarte bondegårdsferie, hvor parret boede i 21 dage.

Vivi Paulsen er langt fra den eneste, der er blevet snydt.

Muligvis er over 80 personer og virksomheder blevet snydt for tusindvis af kroner af en 46-årig dansk mand og hans 41-årige tyske kæreste.

Alle steder er det lykkes parret at bo, spise og endda låne penge uden at betale en krone.

Hos Jels Bed and Breakfast lykkes det parret at snyde Johan Lastein for knapt 7.200 kroner.

Alle beskriver parret som søde, flinke og troværdige.

Syd- og Sønderjyllands Politi har endnu ikke tal på præcis, hvor mange sager der er mod parret. De er foreløbigt varetægtsfængslet frem til 2. februar.

Parret har huseret over det meste af landet i adskillige måneder.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu