TV der bevæger dig

Svinebonde efterbetaler 95.000 kr.

Svinebonde ved Haderslev underbetalte lettere. (Arkivfoto)

En af Danmarks største svineproducenter har netop betalt 95.000 kroner. Han er i Arbejdsretten har dømt for at have underbetalt to lettiske statsborgerem, som arbejdede som praktikanter.

Landmand Hans Barsøe Bram fra Haderslev betalte de lettiske svinepassere lav løn som såkaldte praktikanter. Men 3F rejste en sag, hvor fagforbundet krævede en langt højere betaling for østarbejdernes ufaglærte arbejde, skriver Fagbladet 3F.

Arbejdsretten gav 3F fuldt medhold i sagen, hvor arbejdsgiveren slet ikke mødte op i retten.

9.400 kr. om måneden

- Der er tale om en sag, hvor endnu en arbejdsgiver har misbrugt ordningen om udenlandske praktikanter til at skaffe sig billig arbejdskraft, siger forhandlingssekretær i 3F Morten Fischer-Nielsen.

De to østarbejdere fik ifølge deres lønsedler en månedsløn på mellem knap 9.400 og 9.800 kroner hver. De blev aflønnet som landbrugspraktikanter.

Gård overdraget

Efter 3F rejste sagen i august 2010, overdrog Hans Bram gården til sønnen Jesper Bram.

Jesper Bram oplyser, at han har betalt boden på 95.000 kroner, som fastsat af Arbejdsretten.

- Det er dybt urimeligt. Jeg har overtaget en sag, som jeg ikke har været med i. Jeg har overtaget min fars SE-nummer og hans forpligtigelser, siger han.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden