Svinefedt flød ud af silo

En del af indholdet i en silo med 900 ton svinefedt sivede onsdag aften ud i et industrikvarter på Platinvej i Kolding.

Et område på omkring 300 kvadratmeter blev oversvømmet.

Brandvæsenet var i forvejen på stedet, da brandfolk var i gang med efterslukning af en brand i affalds-plastik, der brød ud tirsdag.

Svinefedtet løb ud fra en hane på siloen. Muligvis er der blevet begået hærværk mod siloen.