TV der bevæger dig

Svinepest breder sig: Endnu et land ramt

Arkivfoto. Her er det et tjekkisk vildsvin, der skulle kontrolleres for svinepest nær byen Zlín. Foto: Louise Mathilde Johnsen, TV SYD

Den afrikanske svinepest, der skal holdes ude af Danmark med et hegn ved grænsen, er nu også konstateret i Ungarn.

Mens debatten om et vildsvinehegn til godt 80 millioner langs den dansk-tyske grænse raser herhjemme, er der nu konstateret svinepest i et nyt land: Ungarn. 

Pesten blev konstateret i et vildsvin nær byen Eger i den nordøstlige del af landet. Det skriver Fødevarestyrelsen. Udbruddet er sket 120 kilometer fra det nærmeste område med udbrud af afrikansk svinepest. 

Det betyder, at der nu er svinepest i Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet, Polen, Rumænien og Ungarn.

Hegn på vej
Frygten for at få svinepesten til Danmark har fået regeringen og Dansk Folkeparti til at indgå en aftale om en række initiativer, der skal holde sygdommen syd for grænsen. Blandt andet skal der opsættes et 67 kilometer langt grænsehegn, der skal holde vildsvin ude. 

Læs også Grænsehegnet bliver 1,5 meter højt fra kyst til kyst

Det er dog ikke alle, der er overbeviste om, at et vildvinehegn, der vil koste omkring 80 millioner kroner, vil gøre en forskel. 

Læs også Se video: Vildsvin er glimrende svømmere

Et enkelt dansk udbrud vil lukke eksporten til lande uden for EU. Det vil betyde et eksporttab på 11 milliarder kroner. Afrikansk svinepest smitter ikke mennesker. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden