Svup i Haderslev

Tirsdag aften skal byrådet i Haderslev tage stilling til en kulegravning af kommunens gældsætning.

Kommunen har siden 2007 indgået højrisikable renteswaps med Nordea og Deutsche Bank som modspillere. Det har betydet, at kommunen i forbindelse med en låneomlægning i september i år forøgelse gælden fra 600 til 800 millioner kroner.

Den tyske højesteret har erklæret en swapaftale indgået af Deutsche Bank med en virksomhed ugyldig, og nu verserer en lang række lignende sager ved domstolene i Tyskland.

Økonomiudvalget har lagt op til, at en uafhængig økonom skal stå for undersøgelsen. Udvalget har foreslået professor Jesper Rangvid fra Institut for Finansiering på CBS Copenhagen Business School. Han er kritisk over for, at kommuner kaster sig ud i økonomiske spekulationer.

Ved hjælp af renteswaps kan man bytte lån med variabel rente til fast rente. Hvis renten i samfundet falder eller stiger, kan der ske en dramatisk udvikling i gælden.

Borgmesterens rolle

Swap- eller svuplån udformes på mange forskellige måder, så man skal dybt ned i forudsætningerne for de enkelte lån for at opstille en konkret risikovurdering.

Kommunen har stadig de risikable lån efter låneomlægningen i september.

Borgmester Jens Chr. Gjesing (S) har forsvaret sig med, at Haderslev Kommunes samlede rentebyrde faldt ved dette års låneomlægning.

Borgmesterens rolle skal også inddrages i undersøgelsen. I undersøgelsen skal der vurderes, om han sammen med skiftende kommunaldirektører har haft fuldt mandat fra økonomiudvalget og byrådet til at indgå låneaftalerne.

Byrådsmedlemmerne får på mødet tirsdag aften mulighed for at komme med yderligere forslag til kulegravningen.