TV der bevæger dig

Syd- og sønderjyder er storslemme til at tale i telefon

Foto: Rådet for Sikker Trafik og TDC.

En undersøgelse viser, at syd- og sønderjyske bilister er meget slemme til at tale ulovligt i mobiltelefon i bilen.

I undersøgelsen kan man se, hvor mange der har været ved at køre galt, fordi de brugte deres mobiltelefon.

I Syd- og Sønderjyllands Politikreds siger 45 % af de adspurgte, at de har været ved at køre galt på grund af uopmærksomhed.

Kun ét sted i landet er tallet højere, nemlig i Midt- og Vestsjællands Politikreds, hvor tallet er 54 %.

Det fremgår af en repræsentativ undersøgelse blandt 1014 personer, lavet af Epinion for Rådet for Sikker Trafik og TDC.

- Man kan blive distraheret af mange ting, når man kører bil. Derfor anbefaler vi, at køre bil, når du kører bil. Har du brug for at finde ting frem, sende eller læse en sms, indstille GPS´en eller føre en kompliceret telefonsamtale, så hold ind til siden, siger Søren Troels Berg, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

I sidste uge gennemførte politiet i hele landet målrettede kontroller af bilister, der bl.a. talte i håndholdt mobil. I alt fik 663 trafikanter en bøde på 1.500 kroner.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden