Sydbank: Her går det tilfredsstillende

Sydbank har de første tre kvartaler af i år nået et resultat på 564 millioner kroner før skat. Tilfredsstillende, siger chefen.

Det er en tilfreds Sydbank-chef, der idag præsenterede regnskabet for årets første tre kvartaler.

- Resultatet vurderes som tilfredsstillende i lyset af de nye skærpede nedskrivningsregler og den svage vækst i samfundsøkonomien, siger direktør Karen Frøsig.

Banken har i årets tre første kvartaler haft en stigning i basisindtjeningen på 5 procent.

Her er nogle andre tal fra regnskabet:

Handelsindtjeningen er steget med 134 millioner kroner.

Basisomkostningerne er steget med en procent.

Der har været en stigning i nedskrivninger på udlån med 463 millioner kroner til 1.198 millioner kroner.

Bankudlån er reduceret med 4 procent til 67,2 milliarder kroner.

Indlån er reduceret med 2 procent til 63,8 milliarder kroner.