TV der bevæger dig

Sydbank: Ja – svineproducenter bliver påvirket af britisk nej

02:25

Sydbanks cheføkonom Jacob Graven mener, at svineproducenter bliver påvirket af et britisk nej.

Torsdag stemmer briterne om fortsat medlemskab af EU. Et nej kan ifølge Sydbank få konsekvenser for de syddanske virksomheder. Herunder svineproducenterne.

De syddanske svinebønder er, sammen med andre brancher, bekymrede for at britisk nej til EU.

Umiddelbart står landbruget og fødevaresektoren i første række. Der fylder eksporten til Storbritannien mest. Men også industrivirksomheder kan blive ramt.

Den bekymring deler man hos Sydbank med hovedsæde i Aabenraa. Det fortalte Sydbanks cheføkonom tirsdag i TV SYDs 19.30-nyheder på TV SYD+.

- Hvis briterne stemmer nej, så vil det britiske pund efter al sandsynlighed blive svækket markant. Det vil gøre danske produkter og fødevarer betydeligt dyrere i Storbritannien, sagde cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, til studievært Henrik Skovgaard.

En anden effekt af et britisk nej kan være, at den britiske økonomi bremser op.

- Det kan betyde, at det bliver sværere for danske virksomheder at afsætte deres produkter i Storbritannien.

Syd- og Sønderjylland kan blive hårdt ramt på grund af sammensætningen af virksomheder.

- Umiddelbart står landbruget og fødevaresektoren i første række. Der fylder eksporten til Storbritannien mest. Men også industrivirksomheder kan blive ramt, forklarede cheføkonomen, og fortsatte:

- Hvis det britiske nej udvikler sig til en generel usikkerhed om hele EU-samarbejdet, kan det koste tusindvis af danske arbejdspladser.

Men er det så bare en skræmmekampagne, spurgte studievært Henrik Skovgaard.

- Det har ikke betydet alverden, at vi stemte nej til Euroen. Men det er noget helt andet, om Storbritannien skal melde sig helt ud af EU. Om der kommer told, afgifter og handelshindringer på handel ind og ud af Storbritannien. Det vil, efter al sandsynlighed, få britisk økonomi til at bremse betydeligt op, sluttede Jacob Graven.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden