Sydbank klar til nye opkøb

Sydbank har overtaget resterne af Tønder Bank - men har appetit på mere.

Sydbank vil gerne opkøbe flere - hvis det kan ved at mærke kan ses på bundlinjen, siger direktør Karen Frøsig.

Hun forventer, at stadig flere mindre pengeinstitutter vil komme i klemme fremover. Det giver basis for flere overtagelser.

- Der er stadig flere mindre pengeinstitutter, som har svært ved at klare det regulative univers, vi befinder os i. Det undrer mig faktisk, at konsolideringen ikke går stærkere, med de mange nye regler vi bliver pålagt, siger hun til Børsen Finans.

Sydbank er kommet relativt stærkt igennem krisen som en af landets mest solide banker, når det kommer til at holde omkostningerne i ro og dermed bundlinjen solid.

Det afspejles i omkostningsprocent på 52. Omkostningsprocenten betyder, at det koster Sydbank 52 kr. i omkostninger at skaffe 100 kr. i omsætning.

Det er noget stærkere end både Jyske Bank og Spar Nord, skriver Børsen Finans.