Trods en pæn stigning i indtægterne, er banken stadig bekymret over den danske økonomi, og derfor vil omkostningerne fortsat blive holdt i ro på et niveau, der svarer til omkostningerne i 2008.
I en kommentar til regnskabet siger adm. direktør Karen Frøsig, at bankens arbejde med at øge produktiviteten og tilpasse organisationen, nu har bragt Sydbank i en position, hvor det er muligt at udvide forretningen inden for de eksisterende rammer.
Nøgletal:
Stigning i basisindtjening på 8 pct.
Stigning i handelsindtjening på 25 pct.
Uændrede basisomkostninger
Stigning i nedskrivninger på udlån med 485 mio. kr. til 975 mio. kr.
Positivt beholdningsresultat på 126 mio. kr.
Bankudlån er reduceret med 7 pct. til 66,7 mia. kr.
Indlån er reduceret med 3 pct. til 65,4 mia. kr.
Kernekapitalprocent på 14,6