Sydbanks direktør gik ned i løn - med næsten 3 mio

Alligevel er han landets 7. bedst lønnede bankdirektør.  

2,8 millioner kroner.
Så mange penge måtte Sydbanks direktør, Carsten Andersen, gå ned i årsløn sidste år i forhold til året før.

Alligevel er Carsten Andersen landets syvende bedst lønnede bankdirektør, fremgår det af en opgørelse, som dagbladet Børsen har lavet.

Carsten Andersen fik 2008 en årsløn på 6,8 mio.
I 2009 fik han 4,0 mio. i årsløn.

Nordeas direktør, Christian Clausen, topper listen med en årsløn på 12,3 millioner kroner i 2009. En stigning i forhold til året før, hvor han fik 12,1.

På 10.-pladsen er Tønder Banks direktør, Mogens Mortensen, med en årsløn på 2,7 millioner kroner i 2009.
Det var en stigning på 100.000 i forhold til 2008.