TV der bevæger dig

Syddanske politikere taler om transport

04:47

Carl Holst(V) fremlagde i dag tre ønsker for infrastrukturen i Region Syddanmark for transportministeren.

1 af 2

I dag mødes regionens politikere med transportministeren. De skal forsøge at overbevise ministeren om, hvorfor regeringen skal give penge til infrastruktur i Region Syddanmark.

Aflastning af motorvej E45, en ny parallelforbindelse over Lillebælt og hurtigere tog mellem de større danske byer, det er de tre emner, politikerne i dag vil drøfte med ministeren.

- Region Syddanmark er det naturlige bindeled til Danmarks største eksportpartner Tyskland. Så af hensyn til eksporten og væksten i hele samfund, skal vi have gjort noget for at løse problemerne i trafikken her og nu. Det vil vi forsøge at overbevise transportministeren om i dag, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Tre nye tiltag

Carl Holst vil i samarbejde med Egon Fræhr(V), formand for Kommunekontraktrådet(KKR), og Uffe Steiner Jensen(S), næstformand for KKR, fremlægge tre forslag, der skal løsne op for den syddanske trafik.

De tre tiltag politikerne håber på, er en ny midtjysk motorvej, en parallelforbindelse over Lillebælt og udbredelse af Timemodellen for togdrift, der skal give hurtigere togforbindelser mellem de største byer og også omfatte Esbjerg og Flensborg.

- Det er helt afgørende for udviklingen ikke bare af vores landsdel, men hele landets, at vi har en god infrastruktur. Derfor er det også vigtigt, at kommunerne og regionen i fællesskab drøfter dette med partierne i Folketinget, siger formand for KKR, Egon Fræhr(V).

Prisen på de syddanske politikeres ønsker ligger i størrelsesordenen 50 milliarder, mens en Kattegat-forbindelse ventes at koste omkring 150 milliarder.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu