Syddanskere er bare glade

9 ud af 10 syddanskere tilfredse med deres levestandard, viser nye nøgletal fra Region Syddanmark.

Den gennemsnitlige tilfredshed er endda steget i løbet af de seneste tre år.

Det viser den årlige oversigt over de 22 syddanske kommuners befolkningsudvikling, iværksætteri, klima, pendlingsmønstre og borgernes egen vurdering af livet. Undersøgelsen kaldes kontur.

- Kontur 2014 viser, at borgerne i Syddanmark generelt er meget tilfredse med deres liv. Mange forbinder gode relationer til familie og naboer som en væsentlig del af det at have et godt liv. Den viden kan regionen og kommunerne bruge til at fastholde og tiltrække nye borgere, for vi ved, at relationer er afgørende for, om man kan se sig selv bo et specifikt sted, siger Stephanie Lose (V), formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark.