Sydjyder dygtige til mink

Minkavlere i det tidligere Ribe Amt-område producerer hvert år omkring 3 millioner skind

Sydvestjysk Pelsdyrfoder i Tarp ved Esbjerg leverer masser af foder til minkavlerne i området. Nærmere bestemt bliver det foder til 550.000 tæver (hundyr hos mink).

Minkavlerne er placeret groft sagt i det område, der tidligere var Ribe Amt dog med et geografisk "tillæg" op til Hvide Sande.

De har hvert år travlt, for de producerer rundt regnet 3 millioner minkskind om året.

Hvis den nuværende pris for skind på Kopenhagen Furs auktioner holder, så vil indtægten for skindene blive på ca. 1,5 milliarder kroner.