Sydjylland får knap 50 millioner kroner til læge– og sundhedshuse

​Syd- og Sønderjylland får nu i alt 48 millioner kroner til at oprette nye sundheds – og lægehuse. De nye sundhedshuse skal give patienterne kortere vej til bedre behandling.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby fordeler nu 200 millioner kroner til kommunale læge – og sundhedshuse over hele landet. Syd- og Sønderjylland får 48 millioner kroner.

quote

For patienterne betyder læge – og sundhedshusene, at der bliver kortere vej til deres behandling.

Ellen Trane Nørby, sundhedsminister, (V), Sønderborg

Pengene er første uddeling af i alt 800 millioner kroner, som regeringen har afsat til læge – og sundhedshuse over de kommende fire år som et led i en større reform af sundhedsvæsenet.

- For patienterne betyder læge – og sundhedshusene, at der bliver kortere vej til deres behandling. For det giver jo ikke mening, at en ældre patient med KOL skal ud på en lang og besværlig tur til et sygehus, hvis behandlingen i stedet for kan foregå på et lokalt sundhedshus, der ligger langt tættere på patientens hjem, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.