Sydjylland: Her går det godt

Virksomhederne i Sydjylland forventer fremgang og flere jobs det næste halve år.

2. halvår 2015 vil blive præget af stigende omsætning, overskud, eksport og flere jobs.

Det fremgår af en konjunkturundersøgelse fra Lederne blandt virksomheder i Sydjylland.

Undersøgelsen viser, at 67 procent af de adspurgte ledere i Sydjylland forventer, at omsætningen vil stige i det næste halve år.

24 procent regner med omtrent uændret omsætning, mens kun ni procent forventer nedgang.

Blandt de 388 adspurgte lokale ledere tror 47 procent, at de får brug for flere medarbejdere.