TV der bevæger dig

Sydøstjyllands Politi bevarer alle landbetjente

00:43

Vagtcentralen bevares i Horsens og landbetjentene, siger chefpolitiinspektør, Sydøstjyllands Politi, Klaus Munk Nielsen

Vagtcentralen bevares i Horsens, men meget flyttes rundt hos Sydøstjyllands Politi fra på onsdag.

1 af 2

Sydøstjyllands Politi flytter rundt på chefer og afdelinger på onsdag. Men modsat andre politikredse bevarer Sydøstjyllands Politi alle sine 17 landbetjente.

Efterforskningen styrkes. Hidtil har den været samlet i Horsens, men fremover laves tre patruljecentre i Kolding, Vejle og Horsens. Også efterforskningen flyttes ud på tre centre.

Landbetjentene bliver en del af patruljesektionen, og får et arbejdsfællesskab sammen, og vi håber, at det kan være med til at styrke indsatsen i de mindre bysamfund.

Klaus Munk Nielsen, chefpolitiinspektør, Sydøstjyllands Politi

- Vi satser på at styrke vores organisation internt. Men borgerne skal helst ikke mærke noget, siger chefpolitiinspektør Klaus Munk Nielsen til TV SYD.

Alle politistationer er således fortsat åbne i dagtimerne. Og de 17 landbetjente bliver på deres post. Det er modsat f.eks. Midt- og Vestjyllands Politi, som har nedlagt alle landbetjent-stillinger, undtagen i Nr. Snede. (TV SYD 12 januar).

- Landbetjentene bliver en del af patruljesektionen, forklarer Klaus Munk Nielsen.

- De får et arbejdsfællesskab med patruljetjenesten, og vi håber, at det kan være med til at styrke indsatsen i de mindre bysamfund.

Læs også Glæde i Nr. Snede og Ejstrupholm: Landbetjenten er reddet

Det har været meget magtpåliggende, at borgerne ikke kommer til at mærke noget til den store flyttedag, som er på onsdag.

- Vi gør det for at få flere resurser til vores opgaver. Efterforskningen styrkes, så de kan koncentrere sig mere om de store, besværlige sager. Og ændringerne laves også, fordi vi skal regne med at sende flere folk til grænsen, når hjemmeværnet skal afløses, inden de nye politikadetter er uddannet, siger Klaus Munk Nielsen til TV SYD.

Sydøstjyllands Politi vil også trække politifolk ud af fotovognene og erstatter dem med civilt ansatte. 

 

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu