Sydslesvig er rykket til Bornholm: - Der er mange måder at være dansk på

Flere foreninger og organisationer fra Sydslesvig har taget turen til årets Folkemøde på Bornholm for at sætte fokus på og oplyse om det danske mindretal.

Der er langt fra grænselandet til Bornholm.

Men en større delegation fra mindretallet i Sydslesvig har i disse dage byttet det tyske landskab ud med det bornholmske. For ottende gang i Folkemødets levetid.

- Det er derfor, vi er en del folkemødet - fordi vi er en del af den danske befolkning. Dog bare syd for grænsen, siger Gitte Hougaard-Werner, der er 1. næstformand i Sydslesvigsk Forening (SSF).

Midt på pladsen – lige ved hovedscenen på Folkemødet – har sydslesvigerne fået deres helt eget telt. På et stort rød/hvid-farvet skilt står deres ’Sydslesvig’, mens naboteltene er partierne Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Enhedslisten.

quote

Det er derfor vi er en del folkemødet - fordi vi er en del af den danske befolkning. Dog bare syd for grænsen.

Gitte Hougaard-Werner, 1. næstformand, SSF

Her i centrum af det politiske selskab forsøger både Grænseforeningen og SSF at gøre Folkemødets gæster klogere på det danske mindretal. Omkring 50.000 mennesker syd for grænsen bekender sig til Danmark.

Jørgen Bruun Christensen, der er næstformand for Grænseforeningen mener, at erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed.

Jens Bruun Christensen
Jens Bruun Christensen
Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD

- Budskabet er, at der er mange slags måder at være dansker på. I 1920 da mindretallet opstod, var det enten ja eller nej til at være dansk. Nu er det både og. Og heldigvis for det, siger Jørgen Bruun Christensen.

Flere foreninger forsamlet

Det er ikke kun Grænseforeningen og SSF, der har taget hele turen til Bornholm. Faktisk fristes man til at tro, at næsten hele mindretallet har bevæget sig ud på færgerejsen til klippeøen.

En lang række foreninger og organisationer fra Sydslesvig er nemlig også repræsenteret i teltet. Her er både Sydslesvigsk Forening (SSF), Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig  Dansk Kirke i Sydslesvig og Grænseforeningen Ungdom.

- Vi er jo en del syd for grænsen, der lever ud fra dansk sprog og dansk kultur i hverdagen og sørger for, at Danmark også går længere end grænsen og både gør det sprogligt og kulturelt, siger Gitte Hougaard-Werner.

Næste år runder det danske mindretal i Sydslesvig et flot hjørne – nemlig 100 år. Mindretallet opstod tilbage i 1920 efter genforeningen, hvor den sydlige halvdel af Slesvig med op til 20.000 dansksindede forblev under Tyskland, mens Nordslesvig kom til Danmark.

Giite Hougaard-Werner
Giite Hougaard-Werner
Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD
quote

Det er vigtigt at fortælle, at vi har nogle danskere syd for grænsen også, som vil det danske – også efter 100 år

Jørgen Bruun Christensen, næstformand, Grænseforeningen

- Det er vigtigt at fortælle, at vi har nogle danskere syd for grænsen også, som vil det danske – også efter 100 år, siger Jørgen Bruun Christensen.

Byder på sønderjysk kagebord

Det sydslesvigske telt tilbyder flere arrangementer og debatter med fokus på mindretallet og kulturpolitik her under Folkemødet. Torsdag var der blandt andet en quiz, der satte fokus på fordommene mellem tyskere og danskere.

Og så stiller de lørdag an til det helt store sønderjyske kagebord.

- Så plejer der at blive godt fyldt. Det er jo dejligt, griner Jørgen Bruun Christensen.

Og så håber Gitte Hougaard-Werner ellers, at både debatarrangementer – og kage – kan medvirke til, at Sydslesvig-teltet kan gøre Folkemødets gæster klogere på mindretallet. Det giver mening for dem at være med år efter år.

- Jo flere vi møder rundt omkring, som siger: ’Det har jeg hørt om før, eller det hørte jeg også om sidste år’ gør jo, at vi kan sige, vi faktisk får genkendelighed skabt hos folk ved at være på Folkemødet, siger Gitte Hougaard Werner.

Sydslesvigteltet midt i Folkemødet.
Sydslesvigteltet midt i Folkemødet.
Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD