TV der bevæger dig

Michael bryder den tyske forbandelse

Den dansktalende Michael Schulte sikrede Tysklands bedste placering ved Melodi Grand Prix siden landets sejr i 2010. Foto: Scanpix

Den dansktalende Michael Schulte får ros i tyske medier efter flot placering ved Melodi Grand Prix

Michael Schulte sang Tyskland til en fjerdeplads ved det internationale Melodi Grand Prix sent lørdag aften.

Han deltog med nummeret ”You Let Me Walk Alone”. Og i tysk presse er der stor tilfredshed med den dansktalende sanger, som voksede op i Dollerup nær Flensborg, blandt det danske mindretal i Sydslesvig.

Verdammt!

Placeringen var nemlig en tiltrængt oprejsning for Tyskland efter sidstepladser i 2015 og 2016 samt en næstsidsteplads i 2017. 

Süddeutsche Zeitung skriver ligefrem, at ”forbandelsen er brudt”, og kalder ham en ”værdig repræsentant for popnationen Tyskland”. 

Synger som Sheeran

Ifølge Der Spiegel er fjerdepladsen ”overraskende, men ikke ufortjent”.

Michael Schulte gjorde det ikke bare godt som Ed Sheeran look- og sound-alike

Den udsendte journalist fra Der Spiegel

Der Spiegels udsendte skriver også, at ”Michael Schulte gjorde det ikke bare temmelig godt som Ed Sheeran look- og sound-alike: Klaverpopsangen ”You Let Me Walk Alone” om hans afdøde far leverede han ikke bare stemmemæssigt i top, men også med passende store armbevægelser”.

Dansk sangskriver

”You Let Me Walk Alone” er skrevet sammen med den danske sangskriver Thomas Stengaard.  Israel vandt grandprixet foran Cypern og Østrig.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden