Sydslesvigsk fremstød på Fyn

Sydslesvigsk Forening og Grænseforeningen står bag en moderne Sydslesvig-udstilling, der åbner i Odense i næste uge.

Onsdag den 25. maj åbner Sydslesvigsk Forening, det danske mindretals kulturorganisation i Sydslesvig, og Grænseforeningen en moderne Sydslesvig-udstilling med plancher og video samt masser af aktuelle informationer om mindretallets kultur- og mindretalspolitiske udvikling samt de aktuelle problemstillinger.

Udstillingen kan ses og opleves i Kulturmaskinen ved Brandts Klædefabrik  i Odense.