TV der bevæger dig

Sydslesvigsk Vælgerforening gør oprør

Planer om at nedprioritere Flensborg Universitet til et lærerseminarium får nu den Sydslesvigske Vælgerforening til at råbe vagt i gevær.

En central spiller i grænselandet. Det er, hvad Sydslesvigsk Vælgerforening kalder Flensborg Universitet - der måske for eftertiden blot skal kaldes et lærerseminarium. Blot ikke, hvis det stpr til landsformanden i Sydslesvigsk Vælgerforening, Flemming Meyer. Han opfordrer nu alle sønderjyder til at sende et direkte protestbrev til Slesvig-Holstens regeringschef, Peter Harry Carstensen.

- Universitetet spiller en stor rolle, både når det gælder den økonomiske vækst i regionen og de dansk-tyske uddannelser sammen med Syddansk Universitet. Derfor har Syddanmark også en stor interesse i, at Flensborg Universitet ikke barberes ned til et rent seminarium, skriver Flemming Meyer til TV SYD i en pressemeddelelse i dag.

Nye budgetbesparelser

Delstatsregeringens budgetkommission skal beslutte, hvilke besparelser, der skal foretages på Slesvig-Holstens budget d. 26. maj, og det har fået formanden for vælgerforeningen til at frygte for universitetets fremtid. Det er den frygt, der får ham til at opfordre alle sønderjyder til at tage affære via vælgerforeningens hjemmeside.

- Samarbejdet mellem Flensborg og Syddansk Universitet kan være grobund for vækst i grænselandet gennem årtier. Vi kan ikke sidde stille, når vores fremtid bliver smadret på denne måde, skriver SSW-formanden.

Sydslesvigsk Vælgerforening - Du kan læse mere på dette link fra Sydslesvigsk Vælgerforening.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden