Sydtrafik ansætter direktør for anden gang

Først blev han ansat, så blev han fyret, og nu er Lars Berg så igen blevet ansat som direktør for Sydtrafik.

For lidt over en måned siden blev Lars Berg fyret på grund af en fodfejl fra bestyrelsen. Han fik dengang en lønpakke der kostede op mod 25 procent mere end reglerne for aflønning af fastansatte direktører tillader. Reglerne er fastsat af Kommunernes Landsforening.

- Der var nogle uhjemlede forhold i kontrakten. Vi prøvede på at løse det ved at få Lars Berg overført til en åremålsansættelse, men det måtte vi ikke, da muligheden for åremålsansættelse ikke var nævnt i stillingsopslaget, forklarede viceborgmester Jesper Frost Rasmussen (V), Esbjerg, der er formand for Sydtrafik dengang til TV SYD.

Og derfor blev det fælleskommunale trafikselskab nød til at fyre direktøren der kun få måneder inden var kommet fra en direktørstilling hos ISS. Efterfølgende blev stillingen genopslået og nu har Sydtrafik så ansat den direktør, de fyrede for en måned siden.